Der er tidspunkter hvor jeg ikke genkender mig selv. Hvor jeg udleverer en masse mørke, jeg ikke kender mængden af. Eller kender til hvor kommer fra, fordi jeg mærker at ikke alt sammen er mit. Jeg kender godt mit eget mørke. Men der er et andet mørke, som jeg ender med at være smurt ind i.

Det er det mørke, som andre ikke står ved, at de har med sig, men holder en armsbredde fra livet og projicerer over på mig og de andre af os som godt tør stå alene. Jeg tør stå ved, at jeg kan være hård og skarp. Fordi jeg hellere vil være mig end lege noget, jeg ikke er.

Jeg vil ikke være verdensmester i at passe ind, når prisen er at miste mig selv undervejs. Mørket og skyggerne i mig selv genkender jeg. Til fulde. Jeg kan ikke altid lide dem. Men jeg forstår dem mere og mere, fordi jeg ikke er bange for dem. For hverken mit mørke eller min styrke.

Dem der frygter eget mørke har det straks værre med dette. Med mig, den jeg er og mit mørke. Der påpeges hvor forfærdelig og hvor grov jeg er. Hvor ærlig jeg er. Men jeg er mig. I er jer selv. Ved i hvem dette er? Jer selv, jer som peger fingre? Eller kender i kun en brøkdel? De færreste ved dette og udlever kun deres lys. Hvilket også er både trygt, pænt og velkendt. Og igen så holdes skyggerne og det ubevidste jeg nede eller en armsbredde fra livet, imens nogen af os som er så påvirkelige af energier, udlever deres mørke, tyngde og skygger -hvilket føles som at være vanvittig.

Når man dernæst kommer hjem tænker man, hvis møg processerede jeg denne gang, ud over mit eget. Nogen mennesker er verdensmestre i at opretholde facaden af den, de gerne vil være. Flot evne egentlig. Beundringsværdig. Men alt det som undertrykkes siver alligevel ud gennem porerne og bemærkes i øjnene, små mimiske træk i ansigtet, via de nervøse trækninger, uroen, den eventuelle skingre stemme.

Som nogen af vi sensitive er allergiske over for! Fordi der er det, vi hører, -samtidig med at der afspilles modsatrettede toner på 5 andre niveauer. At skulle skifte navn igen og igen, at skulle rense ud i mange navne og gennemgå barske udrensnings-år – uden at kende disse konsekvenser (som ikke er for småbørn) er opslidende og kan opleves som at være vanvittig. Genkender du dette?

Se mine produkter i shoppen her.