Viennes mentorforløb hos Zanne

Vienne – 6 måneders mentorforløb:

Jeg havde fulgt Zanne Otilias videoer på Youtube et års tid inden jeg tog kontakt til hende. Jeg følte mig draget til hende og at hun kunne kaste lys over, hvad der foregik I mit liv og de månedlige videohoroskoper hjalp mig meget.

Mentorforløbet var ikke planlagt men efter jeg havde taget 12-dages online coachingforløb gik det op for mig, at det var det rette for mig. Heldigvis blev jeg lukket ind hos Zanne selvom hun stod med det ene ben I Frankrig og det andet I Danmark.

At opnå den indre kontakt – at blive bevidst om det som sker i ens indre:

At jeg skulle få så meget kontakt til min krop og forstå mine programmeringer, handlingsmønstre og hvordan jeg egentlig modarbejder min egen krop var jeg ikke klar over.

Bare det at tage 12-dages onlineforløbet “Bliv Mester I Eget Liv” gjorde mig opmærksom på hvad jeg havde med fra min barndom og at det ikke handler om at have haft en dårlig barndom men at forstå det lille barn I mig der stadig sidder fast I visse mønstre.

Dette var min personlige oplevelse:

At Zanne Otilia meget kærlighedsfuld og målrettet. Hun har hjulpet mig med at forstå mit indre og åbne op for min krop og mit indre. Sammen har vi formået at kigge på alt det svære og det sjove, og hun har altid været der, når jeg havde brug for at snakke en 10 min. fx. ovenpå oplevelser samme dag.

Hun har til og med kunne mærke, når hun skulle tage fat I mig og høre, hvordan det hele stod til.

Hendes spirituelle og åndelige indsigt elsker jeg. Hun har guidet mig og hvis jeg sidder fast, så trækker hun på sin guddommelige visdom og løsner brynjen, så jeg igen kan trække vejret. De kropsåbnende øvelser vi laver undervejs har også været en stor hjælp, så jeg kunne komme mere ned i kroppen. Det hele foregår meget intuitivt og det gør, at vi altid kommer derhen, hvor der er brug for det.

Jeg har altid følt mig anderledes men nu accepterer jeg det:

Det er så dejligt at have en mentor som Zanne, der forstår ens sårbarhed, sensitivitet og som kan give råd I forhold til, hvordan jeg skærmer mig.

Også accepten af at det at føle sig anderledes er helt ok. At møde en ligesindet og få tilgang til hendes smukke healende lyd cd og al anden visdom, har gjort mig mere harmonisk.

Zanne Otilia har også lært mig -hvis sanse antennerne er for langt ude, hvordan jeg trækker dem hjem igen.

Det første fysiske møde vi havde
Da jeg endelig mødte Zanne Otilia I København til et indre barn terapiforløb føltes det som at vi havde kendt hinanden længe (har vi nok også).

Hendes kærlige udstråling var ligeså synlig fysisk som via telefonen, og jeg følte mig straks endnu mere hjemme.

Hvorfor jeg valgte Zanne Otilia som min intuitive mentor
Jeg valgte Zanne Otilia som mentor, da jeg har brug for at gå min egen vej I forhold til at lave det, jeg drømmer om, men jeg havde brug for at forstå det, der hindrer mig i at komme derhen.

Jeg fandt ud af, at jeg egentlig havde brug for min frihed, og bare det at være mig. Jeg fandt også ud af at jeg godt må være her på jorden, og hvor jeg er i mit liv, og at det samtidig er trygt her hvor jeg er.

Før og nu
Tidligere lukkede jeg I som en østers, følte mig anderledes, følte at det var min skyld hvis der var problemer og havde meget lidt tålmodighed.

Nu er jeg blevet bedre til at mestre min østers, så hvis den/mit indre lukker i, så er det fordi jeg på 35 år vælger dette og ikke mit 5 årige jeg!

Samtidig siger jeg fra over for omgivelserne og fortæller hvorfor jeg har behov for plads.

Det er en kæmpe gave at kunne sige fra og lytte til sig selv og det er jeg SÅ taknemmelig for. Alt for ofte tænker vi på alle andre før os selv og så er vi godt igang med at kludre det hele til. Jeg kan stadig føle mig anderledes men det er helt ok for jeg vil ikke være som alle andre.

Jeg er blevet bedre til at se andres dramaer og hermed ikke tage al skyld på mig, idet jeg ubevidst tror at alt har noget med mig at gøre.

Det er meget fredfyldt når jeg opdager at det egentlig ikke handler om mig det som foregår hos andre. Tålmodigheden er blevet bedre da jeg ved, at det jeg lærer nu, nok skal give pote fremover.

Jeg er ikke perfekt og det bliver jeg aldrig. Jeg kan stadig blive gal, opføre mig uhensigtsmæssigt men jeg har en dybere forståelse for, hvem jeg er og hvorfor jeg er her.

Læs mere om Zannes shop til dig her.  Læs mere om hvad jeg har lært af mit mentorforløb hos Zanne. 

You Might Also Like